Program forår 2012
Tirsdag, 25. oktober 2011 16:27

Foreningens program for foråret 2012 byder på generalforsamling og 3 foredrag:

Mandag den 23. januar

Mødet holdes i Sognegården ved Møllevangskirken, Møllevangs Allé 47 - 8210 Århus V.

Generalforsamling: Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen: Foredrag om ”Fuglebakken” ved kasserer Kjeld Kibsgaard, Slægtshistorisk Forening, Århus.

 

Forårets foredrag handler om 1700-tallet og falder hermed ind under temaet "Århundredets festival".

1700festival

Mandag den 20. februar – 3. mandag i måneden

Annette Hoff, museumsinspektør, dr. phil., Horsens Museum: "Herregårdsfruers hverdagsliv. Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber – hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup i Horsens".

Baroner og bryggerspiger og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790'ernee har været gemt i kældrene under Bidstrups sale. Med pertentlig skrift har Karen Rosenkrantz de Lichtenberg skrevet sine daglige regnskabsnotater, og år efter år kan vi følge herregårdsfruen hverdagsliv ned i alle detaljer. Vi er vidner til barselsstue, svigermors besøg, sygdom og død, og hustruen som lystfisker. Kom og hør et spændende og ”fængslende” foredrag.

Mandag den 12. marts

Mogens Larsen: "Stavnsbåndets ophævelse og tiden derefter".

Vi hører om tiden op til stavnsbåndets ophævelse med Struense, dronning Caroline Matilde, enkedronningen samt kongen og kronprinsen, Stavnsbåndets ophævelse med brødrene Rewentlov, Colbjørnsen m.v., Frihedsstøtten samt tiden op til 1800-tallet "Den florisante periode".

Mandag den 16. april (3. mandag i måneden)

Erik Kann: "Slægtsforskning i bondeslægter før landboreformerne. Gennemgang af kildematerialet 1660- ca. 1750".

Arbejdet med bondeslægter i tiden før de store landboreformer i midten af 1700-tallet er på mange måder anderledes end i tiden efter reformerne.

Krongodset og ryttergodset er stadig betydningsfulde faktorer i samfundsstrukturen, besiddelsesforholdene er i flere henseender anderledes og det lokale administrative apparat kun udviklet i beskedent omfang. Kildemæssigt er tiden før midten af 1700-tallet knapt så righoldig men stadig rigelig til, at man sagtens kan manøvrere med udbytte som slægtsforsker.

Aftenens foredrag ser kildemulighederne fra perioden 1660-ca 1750 og forsøger desuden gennem praktiske eksempler at give vejledning i, hvordan man bedst griber slægtsstudierne an fra denne periode.

Spørgehjørnet

Herudover gennemføres spørgehjørnet på følgende datoer i tidsrummet 13.00-16.00:

  • 10. januar
  • 14. februar
  • 13. marts
  • 10. april
  • 8. maj
  • 12. juni.

Tilmelding pr. mail til Jesper Nødholm ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ).

Læs mere om spørgehjørnet Spørgehjørnet

Tid og sted

  • Generalforsamlingen: Kl. 19.00 på i Sognegården ved Møllevangskirken, Møllevangs Allé 47 - 8210 Århus V. Der er parkering mellem kirken og Møllevangsskolen med direkte indgang til sognegården.
  • Foredragene: Kl. 19.00 i Bispesalen i Bispegården, Fredensgade 36, Aarhus C (skråt over for rutebilstationen). Der er elevator og lokalevejledning ved indgangen.
  • Spørgehjørnet: Hovedbiblioteket, Mølleparken, Møllegade 1, i lokalet Lokalhistorie (i kælderen). Den 13. marts dog i slægtsforskningscaféen på Hovedbiblioteket.
(Klik på adresserne for at se kort og for at lave en ruteplan)

Betaling

Betaling for medlemmer af Slægtshistorisk Forening, Århus: 20 kr. pr. gang dækkende foredrag, lokaleleje og kaffe (gælder de tre foredrag).

Generalforsamling: gratis (kun for medlemmer).

Spørgehjørnet: gratis.

 
Du er her: Arrangementer | Kommende foredrag og møder | Program forår 2012