13. marts 2006

Lars Møller, journalist.

Om at gøre slægten levende - og stadig tro mod kilderne. Forfatteren bag "Man er vel hardbo... 600 års familiekrønike fra Nordvestjylland", Lars Møller, demonstrerede, hvordan han og hans far fortæller slægtshistorie ved at flette slægtsforskningens data sammen med kultur- og danmarkshistorie.

Se mere på moellerJensen.net.

Den mest omtalte slægtsbog nogensinde...

...fordi metoden er journalistisk:

fakta
respekterer kilderne

vinkler
afgrænsede historier, nye vinkler på historien

fortælling
episk fremstilling, personer, detaljer, plot

forklaring
kædes sammen med danmarks- og kulturhistorien

Hvilket på forskellig vis fremhæves i anmeldelserne:

"Det er godt nok en historie om slægten Møller, men mere end det, det er også egnshistorie, og danmarkshistorie, med udblik til Nordeuropas historie, og endda længere ud, sådan som historien satte sig igennem i lige netop denne del af landet. Så bøgerne om Møller-slægten er både den lille historie og den store historie, hele tiden nøje forbundet til tid og sted, helt konkret til gårde og huse.." sagde Egon Clausen i DR-programmet i P1, Læst og påtalt (9/4 2004).

"Selvfølgelig er det en privat krønike, men den er meget mere end det. Det er også en meget vedkommende fortælling om menneskelivets vilkår gennem skiftende tider," skrev JydskeVestkysten (4. juli 2004).

"En folkets danmarkshistorie... med en mangfoldighed af gode historier," skrev Kristeligt Dagblad (15. maj 2004).

"Med en episk fremstillingsform lykkes det at gøre Møller-slægtens historie til en slags folkets danmarkshistorie set fra Nordvestjylland, hvilket da også understreges af valget af fængende kapitel-overskrifter, der appellerer til læserens nysgerrighed og gør det svært at lægge bogen fra sig," skrev historiker og museumsinspektør Esben Graugaard i Fortid og Nutid - Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie (nr. 1, 2005).

Fortælleform

At fortælle mimetisk eller scenisk - at lade tingene ske for øjnene af læseren:

"Torsdag den 4. august 1729 var Bodil Pedersdatter alene på Breinholt, da herredsfogeden med et følge af Lemvig-købmænd troppede op på gården i Humlum..."

Fortællingen begynder midt inde i handlingen (in medias res, latin: 'midt i tingen')

At fortælle diegetisk (eventyrformlen) - at føre læseren igennem hele historien:

"Der var engang en bondekone på gården Breinholt helt ude den yderste kant af sognet Humlum. Konen hed Bodil Pedersdatter, hun var en gammel enke med to hjemmeboende sønner."

Fortælleren leder læseren igennem fra start til slut (di-égesis, græsk: 'føre igennem').

Opskriften på et eventyr

1. Personer handler i et detaljeret miljø
2. Handlingen udvikler sig med problemers opståen og løsning
3. Hjem - ude - hjem

Udviklingsmodellen

I den historiske fortælling vil vi afkode de enkelte data for at beskrive en personlig udvikling - og således fortælle en historie som en "hjem-ude-hjem"-udviklingshistorie for en hovedperson:

Kirkebøgerne: en persons udvikling fra fødsel, hjemmedåb, dåb, senere konfirmation, trolovelse, op til flere ægteskaber, børns fødsel, børns død, ægtefællens død og til sidst personens egen død og begravelse. Fortæl data frem for at opregne dem.

Folketællinger, fæsteprotokoller, skifteprotokoller, lægdsruller fortæller hver for sig om at være ude at tjene, springe soldat, få foden under eget bord.

Tingbøger, skifteprotokoller og regnskaber fortæller om konflikter og erhvervsmæssig udvikling.

Vis mig dit køleskab...

om gøre ukendte og for længst afdøde mennesker til hovedpersoner gennem relationsmodellen

Egenrelationen. Gravmæler, erindringer. Optræder eventuelt i tingbøger som vidne, arving eller anklaget.

De primære relationer. Kirkebøger fortæller om personens ægtefælle eller ægtefæller, børn, værger og placerer vigtige personer som faddere, gudfar/gudmor, bæremoder m.fl. ved barnedåb. Skifteprotokoller præsenterer vigtige familiemedlemmer. Herremand og husbond kan i fæstebondens tid betragtes som en primær-relation.

De sekundære relationer. I folketællinger, regnskaber, retssager og andre kilder optræder tyende, kollegaer, lensmand, præst, købmand, naboer...

Objektrelationer. Skifteprotokoller og ligsyn tegner et billede af deres ting i hjemmet, påklædning, deres "køleskab" - deres dagligliv og når det skulle være fint...

"I vores branche taler vi om, at der er historier, der ligger og venter ude i verden, og så skal vi som dokumentarister fortælle disse historier videre.

Sådan tror jeg ikke, det er. Jeg tror, at historien bliver til i det øjeblik, vi fortæller den."

Dokumentarfilminstruktør Max Kestner