Foredrag med titlen "Landhåndværk og landhåndværkeren" v/Gitte Behr, museumsinspektør, cand. mag. fra Hjerl Hede i december 2007.

Med udgangspunkt i Hjerl Hedes Frilandsmuseums samling af landhåndværk blev der givet et indblik i håndværksfag på landet og landhåndværkerens liv og arbejde:

Med Christian 3.s reces fra 1537 blev det tilladt for visse håndværkere at bo og udøve deres erhverv uden for købstæderne: grovsmede, murere, tømrere, skindere der bearbejdede skind, skræddere der syede vadmel, dvs. bøndernes hjemmevævede klæde, og simple skomagere. Med Christian 5.s Danske Lov af 1683 udvidedes kredsen af landhåndværkere med bødkere, teglbrændere og pottemagere der fremstillede de sorte potter, jydepotter, hjulmænd og vævere som vævede vadmel og blår- og hampelærred.

Litteratur om landhåndværk

• Duus, Jørgen & Steffen Duus: Håndværk – da det var håndens værk bd. 1 + 2.
• Nellemann, G. & J. Danielsen (red.): Gamle danske håndværk. 1971.Heri findes gode litteraturhenvisninger til de omtalte fag.
• Stoklund, Bjarne: Bønder og binæringer. I Bol og by. Landbohistorisk tidsskrift 1998:2.

Angående ordet plattenslager

En særlig betydning er i dag knyttet til ordet plattenslager. Men det er noget ret nyt. Oprindelig betød det som sagt under foredraget "harniskmager", men brugtes også sammenfattende om kobbersmede, blikkenslagere, harniskmagere og kleinsmede. Efterhånden som harniskmagerne uddøde af mangel på arbejde, gik det dem som kandestøberne og andre hensygnende bestillinger: der kom til at klæbe en komisk betydning til ordet. Og i midten af det 19. århundrede blev en plattenslager en person som ved opdigtede historier forsøgte at skaffe sig fordele, ikke mindst penge. Heraf kommer udtrykkene plat, svindel, platugle, svindler og platte, svindle. På svensk har man bevaret en del af den oprindelige betydning. Her hedder en blikkenslager "bleck- och plåtslagere".

Denne forklaring er fundet på hjemmesiden: leksikon.org.