Udskriv

Helle Ingerslev Kristensen: Herregårdens landarbejdere, skovfolk, daglejere og herregårdsbørster

Der tegnedes et levende portræt af livet som landarbejder i periferien af de store godskomplekser i starten af forrige århundrede. Foredraget stillede skarpt på daglejerne, skovarbejderne og herregårdsbørsterne, der tilsammen skabte en broget mangfoldighed af mere eller mindre løst tilknyttet arbejdskraft i en tid, hvor vilkår og rettigheder for herregårdens landarbejdere diskuteredes kraftigt. Foredraget drog en parallel til livet for herregårdens faste folkehold i samme periode.