Lars MøllerLars Møller, journalist: Man er vel en slægtsfortæller….

Om at gøre slægten levende - og stadig tro mod kilderne. Forfatteren bag "Man er vel hardbo... 600 års familiekrønike fra Nordvestjylland", Lars Møller, demonstrerede, hvordan han og hans far fortæller slægtshistorie ved at flette slægtsforskningens data sammen med kultur- og danmarkshistorie.

Se mere på moellerJensen.net.

Den mest omtalte slægtsbog nogensinde...

...fordi metoden er journalistisk:

fakta
respekterer kilderne

vinkler
afgrænsede historier, nye vinkler på historien

fortælling
episk fremstilling, personer, detaljer, plot

forklaring
kædes sammen med danmarks- og kulturhistorien

Hvilket på forskellig vis fremhæves i anmeldelserne:

"Danmarksrekorden i slægtsforskning indehaves uden al tvivl af Erling Møller... Lars Møller har valgt at respektere kildematerialets begrænsninger, både ved at afholde sig prisværdigt fra gætterier og anden letfærdighed og ved at organisere materiale til de små, afgrænsede fortællinger, kilderne leverer... Den store historie bliver inddraget, når det er nødvendigt for forståelsen... men ellers udgør den bare det landskab, fortællingerne folder sig ud i." - skrev Anne Knudsen i Weekendavisen (2. juli 2004).

"Det er godt nok en historie om slægten Møller, men mere end det, det er også egnshistorie, og danmarkshistorie, med udblik til Nordeuropas historie, og endda længere ud, sådan som historien satte sig igennem i lige netop denne del af landet. Så bøgerne om Møller-slægten er både den lille historie og den store historie, hele tiden nøje forbundet til tid og sted, helt konkret til gårde og huse.." sagde Egon Clausen i DR-programmet i P1, Læst og påtalt (9/4 2004).

"Selvfølgelig er det en privat krønike, men den er meget mere end det. Det er også en meget vedkommende fortælling om menneskelivets vilkår gennem skiftende tider," skrev JydskeVestkysten (4. juli 2004).

"En folkets danmarkshistorie... med en mangfoldighed af gode historier," skrev Kristeligt Dagblad (15. maj 2004).

"Med en episk fremstillingsform lykkes det at gøre Møller-slægtens historie til en slags folkets danmarkshistorie set fra Nordvestjylland, hvilket da også understreges af valget af fængende kapitel-overskrifter, der appellerer til læserens nysgerrighed og gør det svært at lægge bogen fra sig," skrev historiker og museumsinspektør Esben Graugaard i Fortid og Nutid - Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie (nr. 1, 2005).

Fortælleform

Historiens tid Struktur Indhold Kildernes tid
4. aug. 1729 Anslag: Konflikten bryder ud Hun var alene på gården, da købmændene kom... Anklagen
4. aug. 1729 Historien. Konflikten optrappes Razzia. Købmandsvarerne tages i arrest
"På den tid" Kontekst Købstædernes monopol. Hård konkurrence på Limfjorden
4. aug. 1729 Historien udvikler sig Købmændene møder Enevold, der går hjem og tager affære
5. aug. 1729 Historien udvikler sig Enevold stikker af med byttet. Forsvarer sig skriftligt
11. aug. 1729 Historien stopper - foreløbigt Sagen udsættes. Arresten ophæves. men enken er bange...
17.-18. aug. 1729
1. sept. 1729
Historien udvikler sig atter Enken, Enevold og vidner stævnes for retten. Sagen udsættes to uger. Tingbogen nævner ikke sagen på de følgende tingdage
Senere på året Historien. Konflikten løses Enevold vender hjem og gendriver anklagerne
7. feb. 1730, 1734, 1753, 1754 Afslutning af historien Enevold bliver legal købmand, gifter sig, konen dør, Enevold dør
Oktober 1754 Sidehistorien Broderen besøgte Enevold og blev kvalt i et stykke kød Den efterfølgende skifteret noterer sig afdødes tøj

 

Spænding

At fortælle mimetisk eller scenisk - at lade tingene ske for øjnene af læseren:

"Torsdag den 4. august 1729 var Bodil Pedersdatter alene på Breinholt, da herredsfogeden med et følge af Lemvig-købmænd troppede op på gården i Humlum..."

Fortællingen begynder midt inde i handlingen (in medias res, latin: 'midt i tingen')

At fortælle diegetisk (eventyrformlen) - at føre læseren igennem hele historien:

"Der var engang en bondekone på gården Breinholt helt ude den yderste kant af sognet Humlum. Konen hed Bodil Pedersdatter, hun var en gammel enke med to hjemmeboende sønner."

Fortælleren leder læseren igennem fra start til slut (di-égesis, græsk: 'føre igennem').

Opskriften på et eventyr

  1. Personer handler i et detaljeret miljø
  2. Handlingen udvikler sig med problemers opståen og løsning
  3. Hjem - ude - hjem

Udviklingsmodellen

Udviklingsmodellen

I den historiske fortælling vil vi afkode de enkelte data for at beskrive en personlig udvikling - og således fortælle en historie som en "hjem-ude-hjem"-udviklingshistorie for en hovedperson:

Kirkebøgerne: en persons udvikling fra fødsel, hjemmedåb, dåb, senere konfirmation, trolovelse, op til flere ægteskaber, børns fødsel, børns død, ægtefællens død og til sidst personens egen død og begravelse. Fortæl data frem for at opregne dem.

Folketællinger, fæsteprotokoller, skifteprotokoller, lægdsruller fortæller hver for sig om at være ude at tjene, springe soldat, få foden under eget bord.

Tingbøger, skifteprotokoller og regnskaber fortæller om konflikter og erhvervsmæssig udvikling.

Vis mig dit køleskab...

om gøre ukendte og for længst afdøde mennesker til hovedpersoner gennem relationsmodellen

Relationsmodellen

Egenrelationen. Gravmæler, erindringer. Optræder eventuelt i tingbøger som vidne, arving eller anklaget.

De primære relationer. Kirkebøger fortæller om personens ægtefælle eller ægtefæller, børn, værger og placerer vigtige personer som faddere, gudfar/gudmor, bæremoder m.fl. ved barnedåb. Skifteprotokoller præsenterer vigtige familiemedlemmer. Herremand og husbond kan i fæstebondens tid betragtes som en primær-relation.

De sekundære relationer. I folketællinger, regnskaber, retssager og andre kilder optræder tyende, kollegaer, lensmand, præst, købmand, naboer...

Objektrelationer. Skifteprotokoller og ligsyn tegner et billede af deres ting i hjemmet, påklædning, deres "køleskab" - deres dagligliv og når det skulle være fint...


"I vores branche taler vi om, at der er historier, der ligger og venter ude i verden, og så skal vi som dokumentarister fortælle disse historier videre.

Sådan tror jeg ikke, det er. Jeg tror, at historien bliver til i det øjeblik, vi fortæller den."

Dokumentarfilminstruktør Max Kestner