Geografisk område: Alle nordeuropæiske lande.

Kort beskrivelse:

  • Digitaliseret database. Hvert eneste skib, der passerede Kronborg, er optegnet i sundtoldregnskaberne, som er ført kronologisk. Oplysningerne er sparsomme i begyndelsen, men fra 1660'erne får man oplyst: dato, nationalitet, skipperens navn og hjemsted, afsejlings- og destinationshavn, lastens indhold og toldbeløbet. Man skal være opmærksom på, at skibe under dansk flag ikke betalte varetold; men deres passage er kort opregnet i regnskaberne. Bemærk også, at skibsnavne som regel ikke er nævnt.

Ud over Øresundstoldregnskaberne på Arkivalieronline kan du også på hjemmesiden Øresundstoldregnskaberne 1634-1857 finde alle oplysninger indtastet i en database. Du kan søge i databasen, hvortil der er knyttet statistikværktøjer og hjælpetekster. Denne side er på engelsk og hollandsk. Regnskaberne 1497-1633 er under indtastning.

Link: sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/145