En oversigt over det danske møntsystem fra 1444 til vor tids kroner og ører.

Nedenstående er en oversigt over det danske møntsystem fra 1444 til vor tids kroner og ører. Oplysningerne indtil 1813 er modtaget af medlem af Slægtshistorisk Forening, Århus, Svend Jensen. Dertil er suppleret fra bogen: "Mark og skilling, kroner og øre" af Poul Thestrup.

Skilling: Indført i 1444 efter nordtysk forbillede. 1 skilling = 12 penninge. I Christian II's håndfæstning fastsættes 1 mark til 12 skilling

Fra 1541 kom der ved en møntforordning for alvor gang i udmøntningen. Der blev slået mark, ½ mark, fireskilling, skilling, hvide og penninge.
Daler: Fra 1544 udmøntes dalere i Danmark! 1 daler - 2 mark, med en finvægt på 26,05 g. (Finvægten ændret i 1671 til 25,28 g).

Daleren gik under navnet speciedaler, eller daler in specie, dvs. en daler, som man kan se eller en daler i ét stykke, modsat en daler optalt i mark, skilling eller anden mønt.

Daleren blev også ofte betegnet med det tyske udtryk rigsdaler.

Forholdet mellem daleren, der stort set beholdt sin lødighed, og de andre mønter var i lang tid ikke konstant, men afhang af skillemøntens forringelse. Indtil 1624 steg skillingsantallet til 100 for en daler.

En ny møntforordning i 1625 fastslog forholdet mellem skillemønt således: 1 daler - 6 mark - 96 skilling.
Krone: 1 krone - 4 mark - 64 skilling. 1 mark - 16 skilling.
Sletdaler: Kronen, som var lig 2/3 daler gik under navnet sletdaler. Denne møntordning var gældende indtil statsbankerotten i 1813.
Opgæld: Da skillemønter var slået af mere eller mindre underlødig sølv, forlangtes ved betaling i småmønt af større beløb en opgæld på ca. 4%. Opgæld forlangtes også ved betaling med sedler (udstedt fra 1713).
Dukat: Ved særlige lejligheder og til særligt brug blev der slået guldmønter, dukater, af forskellig størrelse, men de fik ikke nogen betydning i den almindelige omsætning.
Rigsdaler: I 1813 - såkaldt Statsbankerotten - blev der gennemført en reform, hvor alle priser blev nedskrevet til en sjettedel.

De efterfølgende år var der megen uro, og man opererede med rigsbankdaler i "rede sølv", rigsbankdaler sølvværdi og rigsbankdaler sedler. Disse rigsbankdalere havde forskellig værdi, hvor "rede sølv" var mest værd. Fra 1837 var de tre slags rigsbankdalere lige meget værd.

Rigsbankdaler og rigsbankskilling blev almindeligvis betegnet rigsdaler og skilling, og i 1854 tog man konsekvensen af den faktiske sprogbrug og ændrede betegnelserne til rigsdaler og skilling.

1 rigsbankdaler - 96 rigsbankskilling
Kroner: Rigsbankdalersystemet byggede på, at rigsbankdaleren (senere rigsdaleren) var udtryk for en vis mængde sølv. I 1873 ændrede man dette til kroner og ører, som svarede til en vis mængde guld, og man satte en rigsdaler lig med 2 kroner (af hver 100 øre).