|
1 |
Historiske kort Kort- og Matrikelstyrelsen har skannet arkivets gamle matrikelkort fra perioden 1806 – 1996. Foruden skanning af de enkelte kort er der lavet en registrering af de enkelte korts metadata bl.a. navn på ejerlav/købstad, målestok og gyldighedsperiode. Kortene bliver i daglig tale omtalt som Original 1 kort og Original 2 kort, hvor Original 1 kortet er det første danske matrikelkort.
Foruden matrikelkort er der i denne samling af kort også medtaget det minorerede (formindskede) sognekort, som blev udarbejdet i målestok 1:20.000 i perioden 1816 – 1913.
|
|
2 |
Danmarks Arealinformation Her kan man under Baggrundskort finde historiske kort: høje målebordsblade produceret i perioden 1842 - 1899 og lave målebordblade produceret i perioden 1900 - 1960.
|
|
3 |
Herregårde Vil man vide mere om sin egen fortid og den kulturhistorie, der vedrører herregårdene, slipper man nu for den lange vej til bogreolen, da det bliver muligt med et par enkelte klik at danne sig et overblik over de danske herregårdes størrelse og beliggenhed.
Post. doc. Adam Tybjerg Schacke har i de sidste to år arbejdet med projektet Godsernes struktur, økonomi og drift 1849-1919 på Dansk Center for Herregårdsforskning.
I den forbindelse har han udarbejdet digitale kort, som giver indblik i de danske herregårdes placering og størrelse i årene 1770, 1850 og 1900.
De digitale kort giver en oversigt over alle de danske herregårde, som eksisterede i løbet af de tre århundreder. Man kan overordnet se, hvordan herregårdene geografisk har fordelt sig i Danmark.
|
|
4 |
Købstadskort Rigsarkivet har siden 2006 ca. hver 14. dag lagt et nyt købstadskort fra omkring år 1800 på nettet. De er indscannet i en fantastisk opløsning, så alle detaljer kan ses. Det er efterhånden blevet til 87 kort - fra nogle købstæder er der endda flere kort.
|