Jørgen Mikkelsen, arkivar, ph.d., seniorkonsulent ved Statens Arkiver: Over Øresund – om svensk emigration til Danmark.
Foredraget indeholdt en karakteristik af den svenske emigrations og arbejdskraftindvandring til Danmark – især i anden halvdel af 1800-tallet, hvor den nåede sit højdepunkt.
Desuden hørte vi en række eksempler på, hvad man kan finde i danske arkiver om svenskerne, der har slået sig ned i Danmark.
Denne del af foredraget handlede bl.a. om opholdsjournaler og indfødsretssager.
Til slut redegjorde Jørgen Mikkelsen for, hvad man kan finde i forskellige typer af udlændingesager fra årene 1914 - ca. 1930.
Ved foredraget blev der udleveret materiale til hjælp til at finde oplysninger om svenske indvandrere til Danmark:
- Litteraturliste og hjemmesider
- Information om indfødsretssager 1776-1972
- Hjælp til identifikation af indfødsretssager
- (Svært læselig) side der viser et eksempel på hvad der står i indfødsretsmeddelelser.
