Århundredets Festival 2012
Slægtshistorisk Forening, Århus, deltog i kulturfestivalen Århundredets Festival, der i 2012 handlede om 1700-tallet.
Ud over foredrag i forårssæsonen med tema om 1700-tallet var foreningen, sammen med de lokalhistoriske foreninger i Århus, arrangør af en slægtsforskningscafé på Hovedbiblioteket.
Forårets foredrag handlede om 1700-tallet og falder hermed ind under temaet "Århundredets Festival":
- Herregårdsfruers hverdagsliv. Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber – hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup i Horsens.
- Stavnsbåndets ophævelse og tiden derefter.
- Slægtsforskning i bondeslægter før landboreformerne. Gennemgang af kildematerialet 1660- ca. 1750.
I forbindelse med slægtsforskningscaféen på Hovedbiblioteket kørte der en "båndsløjfe" med en powerpointpræsentation, der gav nogle fif til at komme i gang med slægtsforskningen, og som viste eksempler på kilder.
Slægtsforskningscaféen fandt sted i perioden 9. marts - 17. marts 2012 i hele bibliotekets åbningstid, hvor vi tilbød at hjælpe borgere i Århus med at finde deres aner i 1700-tallet.
Der var tekniske problemer med at få de store plancher fra slægtsforskningscaféen tilpasset hjemmesideformatet.
Derfor blev der lagt fotografier af plancherne på hjemmesiden i stedet.
Ved den meget succesrige og velbesøgte slægtsforskningscafé på Hovedbiblioteket i forbindelse med 1700-tals-festivalen blev der brugt en linkliste med en række vigtige hjemmesider for dem, der er nye inden for slægtsforskningen.
Listen er ajourført i februar 2014.
